Om terapien

I en terapi time hos mig taler vi om det du har brug for at tale om. Typiske emner folk kommer med er: Depression, lavt selvværd, angst, ensomhed, sorg, tab, parforhold, stress, traumer, relationer m.m. Hos mig er ingen emner, situationer eller følelser forkerte. Jeg vil ikke fortælle dig hvad du skal gøre i en given situation, da det er dig der er eksperten i dit liv. Jeg vil derimod støtte og hjælpe dig til at forstå dig selv, så du selv kan mærke hvad du har brug for og brug for at gøre.

 Det er vigtigt for mig du føler dig tryg hos mig. Derfor vil jeg gøre alt for at møde dig fordomsfrit og med åbenhed og anerkendelse. Jeg vil sammen med dig se nysgerrigt på dit liv, og støtte dig i din proces.
Jeg arbejder ud fra den oplevelsesorienteret tilgang og bruger metoder fra blandt andet EFT (emotions fokuseret terapi), den eksistentielle terapi og fra den neroaffektive terapi. Det er utrolig vigtigt for mig at krop og hoved hænger sammen, og det er min erfaring at mange kan have svært ved at mærke kroppens signaler. Derfor vil jeg spørge ind til din krop under terapi timerne.
Kan man virkelig få det bedre eller ændre det man gerne vil ændre, ved at gå i terapi? Ved hjælp af terapi vil man kunne udforske sit liv og sine mønstre. Ved at forstå sig selv og hvorfor man er som man er, eller gør som man gør, mener jeg man kan ændre sig.

Luk menu